5. apr. 2015
Af Juliane Olsen
Klaus Rifbjerg er død
Klaus Rifbjerg
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Forfatteren Klaus Rifbjerg er død i en alder er 83 år efter længere tids sygdom, bekræfter forlaget Gyldendal.
Den populære forfatter Klaus Rifbjerg er død efter længere tids sygdom.
Han blev 83 år.
Det bekræfter Gyldendals presseservice, som har vidst besked om dødsfaldet siden lørdag, over for TV 2.
Klaus Rifbjerg efterlader sig tre børn
Klaus Rifbjerg var kendt for en række romaner med debutromanen ”Den kroniske uskyld” som absolut nøgleværk.
Desuden har forfatteren udgivet utallige digtsamlinger.
Klaus Rifbjerg har igennem sit forfatterskab modtaget en lang række priser – heriblandt De gyldne laurbær i 1967, Nordisk Råds Litteraturpris i 1970 og Modersmål-Prisen i 2001.
Forfatteren var gift med oversætteren Inge Rifbjerg, og han efterlader sig tre børn.