Sara Blædel sætter boligen til salg – kom indenfor i forfatterens villa
Succes-forfatteren Sara Blædel har i weekenden sat sin herskabsvilla til salg. Det skriver Boliga Kendte.
Sara Blædels bolig i Virum nord for København er på 186 kvadratmeter og er sat til salg for 8.295.000 kroner. Sara Blædel købte stedet med sin daværende mand, Lars Kirchhoff, i 2009 for 6,4 millioner kroner.
Ifølge Boliga fremgår det af tingbogen, at Sara Blædel købte sin eksmand ud af huset i marts 2014 for 3.650.000 kr.
Læs mere om Sara Blædel - klik her
Villaen ligger tæt på skoven, og fra den indhegnede have er der en låge direkte til de grønne herligheder.
Indendørs kan den fremtidige køber blandt andet få glæde af en stor stue med stuk, spisestue, terrasse, havestue og indbygget pejs og – meget typisk for en forfatter – en integreret væg til væg-bogreol.
Sara Blædel har dog allerede skaffet sig en ny bolig. I 2013 købte hun en lejlighed på Rosenvængets Allé på Østerbro i København for 2,8 millioner kroner.
Se Sara Blædels herskabsvilla – klik her