4. feb. 2009
Af af Signe Ravn
Lykke May Andersen designer sko
Lykke May Andersen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den danske model Lykke May Andersen kan nu tilføje skodesigner til sit cv. De fem designs, hun står bag, lanceres under modeugen.
Lykke May er godt i gang med at udvide sine forretningsområder. Hendes jeanslinje Chick with Guns er allerede suppleret med jakker og andet godt, og nu står den danske topmodel bag en ny serie sko, som hun har designet i samarbejde med mærket shoe'shi bar.
Lykke May har designet fem par sko, ligesom hendes forretningspartner Gabriel Nigro også står bag fem styles under navnene MAY ANDERSEN+SHOE SHI BAR og GABRIEL NIGRO+SHOE SHI BAR. De håndlavede sko vil kunne fås både i Danmark og udlandet.
De eksklusive limited edition-sko er en del af shoe'shi bars efterår/vinter 09-kollektion, og herhjemme lanceres de i forbindelse med modeugen på Gallery-messen i Forum og Cph Vision i Øksnehallen.