Lykkelig Mira Wanting gravid
Barnets far hedder Jesper, og har tidligere været i filmbrancen, men han vil gerne forblive ukendt, fortæller Mira.
- Vi har set hinanden i et årstid, men har kendt hinanden i mange år. Han har to børn i forvejen på tre og seks år, så han får noget at se til, fortæller Mira til BILLED-BLADET.
- Vi bor ikke sammen, men det tror jeg da, vi skal på et tidspunkt, siger Mira Wanting, der har lagt fortiden bag sig og bare går og glæder sig til sin baby.
- Ja, jeg er videre, og det er dejligt, siger hun og hentyder til sit mange års on and off-forhold til skuespilleren Robert Hansen, som hun også nåede at blive gravid med, men hvor hun ufrivilligt aborterede.
- Jeg er bare så glad og har det strålende, og det er et rigtigt ønskebarn, jeg venter.
Læs mere om Mira Vantings lykkelige omstændighed i BILLED-BLADET på torsdag