Lykkeligt nyt: Grænseløst forelsket-par Tanja og Jason er blevet forældre
I Discovery-programmet "Grænseløst forelsket" følger seerne flere par, som kæmper for at være sammen og holde kærligheden i live på trods af landegrænser, og at der ofte følger en hel del praktiske udfordringer med at blive forelsket i nogen, som bor i et andet land.
Det gør sig også gældende for danske Tanja, som danner par med den syv år ældre Jason fra Skotland.
I programmet går parret gennem mange udfordringer i kærlighedens navn. Blandt andet kan man følge med, når Tanja besøger Jason og hans familie i Skotland, men møder problemer, da Jasons seng ikke ligefrem er beregnet til to sovende personer. Parret må derfor først forsøge sig med at sove på sofahynder på gulvet inden de kapitulerer og tager på hotel.
Men trods de praktiske besværligheder blomstrer kærligheden mellem de to fortsat, og selvom parret endnu ikke bor under samme tag, er det planen, at Jason skal flytte til Danmark.
og nu afslører Tanja i et opslag på Instagram, at de er blevet forældre til en lille pige.
Det lille vidunder har fået navnet Nova og kom til verden ved kejsersnit den 19 september.
I opslaget deler Tanja, som også har datteren Stella fra et tidligere forhold, også et dejligt billede af den lille ny, og det kan du se lige her.