Lykken stråler ud af gravide Stephania Potalivo: Har lånt den sødeste kendisbaby
Stephania Potalivo har i flere år drømt om at blive mor, og til næste år bliver det en realitet.
Den 38-årige skuespiller venter sit første barn med ægtemanden Nils Petter, og hun har haft god mulighed for at øve sig på morrollen.
Stephania Potalivo er nemlig gode venner med en dansk popstjerne og hans kæreste og ”låner” indimellem deres nyfødte datter.
I et opslag på Instagram har den kommende mor delt et skønt billede, hvor hun sidder med lille Fernanda på skødet.
Fernanda er datter af Rasmus Seebach og Julie Teglhus og blev født i juni 2024.
Den lille pige på seks måneder sidder trygt hos Stephania Potalivo, imens hun har sine små fingre i munden.
Den gravide skuespiller har også delt et billede, hvor hun og ægtemanden står sammen med Rasmus Seebach og Julie Teglhus og lille Fernanda.
Rasmus Seebach og Julie Teglhus har i forvejen sønnerne Holger og Helmut fra henholdsvis 2017 og 2021.