19. aug. 2024
Af Helle Skram de Fries

Måske har du aldrig set det før: Sæþór Kristinsson kaster sig over ny helt speciel trend

Sæphor Kristinsson.
Sæphor Kristinsson.
Foto: Søren Jul Lamberth.
Thomas Evers Poulsens kommende ægtemand er blevet helt grebet af en ny hobby.

Det kræver en pistol, men der er absolut ikke noget kriminelt over det. Udover pistolen kræver det noget garn, et lærred og en ramme til at spænde lærredet op på.

Fænomenet hedder tufting og er den nye, hotte trend indenfor gør-det-selv – eller DIY (do-it-yourself).

Sæþór Kristinsson, den tidligere vinder af ”Den store bagedyst”, er en af dem, der har kastet sig lidenskabeligt ud i tufting.

Sæphor Kristinsson.
Sæphor Kristinsson.
Foto: Søren Jul Lamberth.

En form for kunst

En form for kunst, hvor man spænder stoflærred op på en ramme, hvorefter man med en speciel pistol skyder – eller tufter – garnet med en nål ind i stoffet.

På den måde kan man lave tæpper, puder eller kunst til at dekorere væggene med – eller hvad fantasien nu rækker til.

Nogle vil måske huske dengang, det var moderne at lave ryapuder, som også er en DIY-hobby, hvor man med en nål sætter små stykker garn fast i stof med små huller, så det ender med at blive for eksempel ryapuder- eller tæpper.

Vil lave tæppe

Men Sæþór Kristinsson har kastet sig begejstret over tufting-fænomenet.

På Instagram erkender han, at han er blevet hooked på at tufte og har planer om, at lave et stort tæppe til stuen i rækkehuset på Østerbro, hvor han bor med sin forlovede Thomas Evers Poulsen.

Sæphor Kristinsson og Thomas Evers Poulsen.
Sæphor Kristinsson og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Kaspar Wenstrup.

Det fremgår dog også, at Thomas - selv om, Sæþór klart selv mener, han er et naturtalent - synes det kræver lidt mere øvelse, før der skal et tuftet tæppe på stuegulvet.

Thomas Evers Poulsen.
Thomas Evers Poulsen.
Foto: Kaspar Wenstrup.

Læs mere om: