18. jun. 2009
Af af Signe Ravn
Mabel sælger stortrommen
Mabel har sat den berømte stortromme på auktion på Laurtiz.com fra den 18. juni. Auktionen varer 10 dage og skal kickstarte kassebeholdningen i Tramp-fonden, der skal hjælpe musikskolebørn.
Gruppen med Mike Tramp i spidsen håber, at deres gamle stortromme kan indbringe en mindre formue på auktion.
Der er mulighed for at sikre sig et ægte stykke dansk pophistorie, når Mabel i dag har sætter deres berømte hjerte-stortromme på auktion hos Lauritz.com. Det nu opløste og greatest hits-aktuelle band vil poste indtægten fra trommen i Tramp-fonden, der hjælper ubemidlede musikskolebørn.
"Den tromme bør koste millioner," lyder dem bombastiske udmelding fra den langhårede Mabel-frontmand i Ekstra Bladet, mens bandets gamle trommeslager er noget mere realistisk i sin vurdering.
"Vi håber vel, at den indbringer omkring 5000-10.000 kr., men vi bliver da vildt glade, hvis der kommer mere ind," siger Christian Have til avisen, der melder, at buddet starter ved 300 kroner.