2. apr. 2009
Af af Signe Ravn
Margit Brandt indlagt på hospitalet
Margit Brandt og Erik Brandt
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Jetset-designeren er afkræftet efter en genstridig lungebetændelse, men Erik Brandt er optimistisk.
En voldsom lungebetændelse med komplikationer har den seneste måneds tid bundet 64-årige Margit Brandt til en hospitalsseng, men nu kan familien heldigvis ånde lettet op. Designeren er ved at komme sig.
"Margit har været hårdt angrebet, og selvfølgelig har jeg været rigtig ked af, at hun har haft det så dårligt. Hun er svækket, så nu skal vi rigtig passe på hende, men heldigvis er hun i stærk bedring," fortæller Erik Brandt, 65, om sin i forvejen spinkle hustru til Ekstra Bladet.
Margit Brandt er nu så frisk, at hun igen kan holde til aktiviteter: "Spørg lige om jeg blev glad, da hun begyndte at ligge og tegne i sengen på hospitalet igen. Nu kan hun slet ikke lade være," lyder det fra Erik Brand i avisen.