12. maj. 2024
Af Sofie Nymand

Maria Montell var egentlig ikke interesseret i ham – men så ramte forelskelsen, og hun blev gravid efter 2 måneder

Maria Montell
Maria Montell
Foto: Dan Mariegaard
Hun havde ikke lige tænkt, at det skulle være ham, hun skulle ende med. Men pludselig ramte forelskelsen, og derfra gik det stærkt.

Hun var egentlig ikke vanvittigt interesseret i ham, da hun mødte ham for 21 år siden. Alligevel skulle det vise sig at blive den helt store kærlighed.

Begge gjorde Maria Montell og Tomas Villum Jensen sig i rampelyset – hun som sangerinde, han som skuespiller og instruktør.

Siden teenageårene havde Tomas Villum Jensen haft store roller på film. Han havde gjort sig som Per i ”Krummerne”, Lars i ”Drengene fra Sankt Petri” og ikke mindst som den unge Edvard i ”Det forsømte forår”. Så han var bestemt ikke et ukendt ansigt, da hans vej krydsede Maria Montells. Men hun havde ikke forestillet sig, at det lige var ham, hun skulle ende med.

Det fortalte hun søndag, hvor hun gæstede ”Go’ morgen Danmark” på TV 2.

– Man kan jo godt gå som ung og tro, at det er en bestemt type, man forelsker sig i, og det var ikke lige Tomas. Men det skulle det så blive, fortæller Maria Montell.

Ja, sådan skulle det blive.

For Tomas Villum Jensen fik hurtigt smigret sig ind på ”DiDaDi”-sangerinden. Og efter at have gået til hånde hjemme hos hende og hjulpet hende i haven, slog det hende pludselig, at de to nok alligevel var et match.

Forelskelsen ramte, og herfra gik det stærkt. Efter to måneder som kærester, blev hun gravid. Og i dag har de tre børn sammen: Villum, Smilla og Lilly.

Premiere på AGENTDato: 26.6.2023Sted: ImperialJournalist: Majken Munk. Jan KörnerFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Maria Montell og Tomas Villum Jensen med deres tre børn.
Foto: Martin Høien

Maria Montell kan i år markere sit 30-års jubilæum. Hendes debutplade ”Jeg er her for dig” udkom i 1994.

Læs mere om: