3. aug. 2024
Af Helle Skram de Fries

Mascha Vang fejrer bryllupsdag i Eiffeltårnet uden sin mand

Mascha Vang.
Mascha Vang.
Foto: Martin Høien.
Den 45-årige influencer fejrede sin to-års bryllupsdag uden gemalen ved sin side.

2. august kunne Mascha Vang fejre to års bryllupsdag med sin elskede Troels Krohn Dehli.

2022 blev de nemlig gift ved et fantastisk bryllup på Holckenhavn Slot i Nyborg.

Mascha Vang og Troels Krohn Dehli.
Mascha Vang og Troels Krohn Dehli.
Foto: Jesper Sunesen.

Bryllupsdagen fejrede Mascha Vang i Paris – faktisk på toppen af Eiffeltårnet.

”2-års bryllupsdag i dag. En skål for os, fra champagnebaren i toppen af Eiffeltårnet.”, skriver hun på Instagram.

Hendes kære mand er ikke med til at fejre dagen.

Mascha Vang og Troels Krohn Dehli.
Mascha Vang og Troels Krohn Dehli.
Foto: Kaspar Wenstrup.

Til OL med datteren

Sammen med sin 12-årige datter Hollie er Mascha Vang nemlig kørt til OL i Paris for at se dressurridning på den imponerende bane ved Slottet Versailles.

Både mor og datter har selv heste - Hollie har faktisk to – og har sammen taget et roadtrip fra Kolding, hvor de bor, til Paris.

Mascha Vang med datteren Hollie Nolia.
Mascha Vang med datteren Hollie Nolia.
Foto: Mikael Rieck.

”Jeg kan næsten ikke få armene ned, over hvor godt vores tur Kolding-Paris er gået! Vi kørte lige til døren, uden problemer og uden på noget tidspunkt at køre forkert eller holde i kø, udover en smule i Hamborg.” skriver en begejstret Mascha Vang på Instagram.

Hepper på de danske ryttere

Mor og datter har indlogeret sig tæt på Versailles-slottet og dermed den smukke bane, hvor de blandt andet kan heppe på de danske OL-dressurryttere: Cathrine Laudrup-Dufour, Daniel Bachmann Andersen, Nanna Skodborg.

På Mascha Vangs Instagram kan du se de skønne billeder fra mor og datters roadtrip.

Læs mere om: