16. sep. 2009
Af af Signe Ravn
Mette Lisby drømmer om børn
Mette Lisby
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Komikeren Mette Lisby kan sagtens forestille sig at blive mor. Der har bare ikke været tid til det endnu.
Det er efterhånden fem år siden, at komikerparret Mette Lisby og Jesper Bæhrenz besluttede at flytte til London for at få et mere internationalt perspektiv på komik og deres karrierer. Og det har de fået. Hvad de ikke har fået er til gengæld børn.
"Ja, der burde være rigeligt med tid til det, og vi vil da også gerne have børn. Vi har bare ikke nået det endnu," fortæller Mette Lisby, 41, til SE og HØR.
Men selvom Mette og Jesper altså ikke kan kalde sig forældre, så lever de i et børneunivers som manuskriptforfattere for serien 'Når klokken ringer', der en serie med 25 små episoder om skolebørn, der skal sendes på Disney Channel. Ifølge SE og HØR er optagelserne til serien i gang i Det Danske Filmstudie i Lyngby.