9. mar. 2011
Af af Jan Bergman
Michael Monetz og Maria gift igen – tredje gang er lykkens gang
Michael Monetz og Maria Donna
Foto: AOP
- Det var simpelthen så romantisk, og vi tudbrølede begge to, fortæller Maria Bjørnson.
Tredje gang er lykkens gang, siger det populære mundhæld som bekendt, og man må da håbe, at det er tilfældet for Maria Bjørnson og Michael Monetz.
Parret har i hvert fald giftet sig igen - således er det nu tredje gang, at Maria og Michael har svoret hinanden evigt troskab.
Ritualet har de jo prøvet før, men det fik alligevel de helt store følelser frem, da Michael Monetz og Maria Bjørnson i lørdags sagde ja til hinanden i The Little White Chapel i Las Vegas.
- Det var simpelthen så romantisk, og vi tudbrølede begge to, siger Maria til Her & Nu.
Lige nu prøver Michael lykken som skuespiller i USA, derfor valgte han at skifte navnet Bjørnson ud med det mere Hollywood-venlige Monetz.