Michéle Bellaiche om sin afhængighed: Sådan blev hun sit sukkermisbrug kvit
Journalist og tv-vært Michéle Bellaiche lægger ikke skjul på, at hun har været afhængig af sukker og søde sager. Det afslørede hun for nylig i podcasten ”Soulsister” som hun har sammen med veninden, Carolyne Kaddu.
Selv om det kan være svært at blive sin afhængighed af søde sager kvit, så er det alligevel lykkedes den garvede tv-vært. Det fortæller hun til SE og HØR.
Her deler hun blandt andet, at hun tog en helt særlig metode i brug:
– Jeg var hos en diætist, og hun konstaterede, at jeg er hardcore misbruger. Det vidste jeg ikke, men man er misbruger, hvis ikke man kan have slik liggende. Det er der massere, der kan, men det kan jeg ikke. Om jeg så er ved at blive dårlig, skal det væk, fortæller Michéle Bellaiche til mediet.
Det er nu halvanden måned siden, ”Go’ Morgen Danmark”-værten droppede de søde sager, og med til beslutningen hører, at hun ikke skal have slik indenfor hjemmets fire vægge.
Michéle Bellaiche blev ramt af hovedpine, da hun først kvittede sukkeret, men nu hvor afhængigheden er kommet på afstand, står kun den positive effekt tilbage.
Her nævner hun til mediet, at hun har fået mere energi, efter hun har lagt de søde sager på hylden.
Michéle Bellaiche bor i Solrød Strand og mor til børnene Josephine og Phillip.