16. jan. 2025
Af Maria Hoang

Middag hos Jarl Friis-Mikkelsen gik over gevind: Pludselig lå Ulf Pilgaard og rullede i gruset

Jarl Friis-Mikkelsen. Indsat foto: Ulf Pilgaard.
Jarl Friis-Mikkelsen. Indsat foto: Ulf Pilgaard.
Foto: Søren Jul Lamberth, Martin Høien
Jarl Friis-Mikkelsen mindes en våd aften i godt selskab med Ulf Pilgaard.

Den 28. oktober 2024 døde Ulf Pilgaard efter kort tids sygdom. Han blev 83 år gammel.

Noget tyder dog på, at skuespilkoryfæet nød livet til det sidste. Det illustrerer Jarl Friis-Mikkelsen i hvert fald med en herlig anekdote.

I en ny video på Benjamin Havs YouTube-kanal fortæller Jarl Friis-Mikkelsen om en middag hjemme hos ham, hvor Ulf Pilgaard var blandt gæsterne.

– Vi havde Ulf Pilgaard til middag for et halvt år siden. Og fordi det skråner så meget (i haven, red.), og han havde fået noget rom, så faldt de lige så lange, de var, i gruset.

– Åh nej, Ulf ligger og ruller rundt ude i haven hos Jarl, indskyder Benjamin Hav.

Jarl Friis-Mikkelsen genkalder episoden ved at lave en herlig imitation af Ulf Pilgaard:

– Så hjælp mig dog op, din idiot!, siger Jarl Friis-Mikkelsen grinende med Ulf Pilgaards karakteristiske stemme.

– Ej, hold kæft, den middag gad jeg godt have været med til, lyder svaret fra Benjamin Hav.

Mere om: