11. okt. 2008
Af af Signe Ravn
Mikael Birkkjær elsker sjove kvinder
Sommer, der sendes på DR1 hver søndag klokken 20, har gjort Mikael Birkkjær til en populær herre.
Foto: Mike Kollöffel/DR
Mikael Birkkjær spiller knudemand i Sommer, men privat er hans krav til kvinder meget ligetil.
Mikael Birkkjær spiller knudemanden Adam i Sommer. I serien er han forelsket i catering-Anna, selvom han i vrede har sagt, at de intet har til fælles. Til gengæld er han ikke i tvivl om, hvad der tæller, når det drejer sig om virkelighedens kvinder.
"Jeg lægger meget vægt på humor hos en kvinde. Det er skønt, når kvinder er sjove og griner. De skal være lidt skøre i kasketten. Men når jeg først ser en kvinde, lægger jeg mærke til kroppen, røven, munden, brysterne, håret, skikkelsen…Når man så begynder at tale sammen, handler det om humor og intellekt," fortæller 50-årige Mikael Birkkjær i ALT for damerne.
Privat har Mikael Birkkjær fundet hele pakken i rekvisitør Malene Busk, som han danner par med.