Mikael Birkkjær fik frække tilbud på sms
Sidste år stemte over 4000 kvinder Mikael Birkkjær til titlen som Årets Hug i Ekstra Bladet. Og måske er det nogle af dem, der ikke har ladet det blive ved sms-stemmerne. I hvert fald har 'Forbrydelsen II'-skuespilleren modtaget adskillige frække tilbud siden.
"…jeg har da fået nogle tilbud. Kvinder, der har sms'et, at jeg skulle møde op på en bestemt adresse, eller som har runget og foreslået, at vi mødtes. Velmenende yngre kvinder som tilkendegav, at de ville tilbyde en eller anden form for samvær," fortæller Mikael Birkkjær til Ekstra Bladet.
Mikael Birkkjær har dog boet sammen med sin kæreste i fem år, så han måtte skuffe de mange håbefulde kvinder: "Jeg svarede stille og roligt, at det kunne desværre ikke lade sig gøre, selvom jeg var smigret over tilbuddet og i øvrigt syntes, at det var modigt af dem at tage initiativet," forklarer Mikael i avisen.