Morten Kjeldgaard og Frederik Haun jubler: Nu er der godt nyt om tvillingerne
De er jublende glade og kan næsten ikke vente til efteråret.
Her bliver Morten Kjeldgaard og Frederik Haun nemlig forældre til tvillinger.
To små piger, hvor Morten og Frederik er biologisk far til hver deres tvilling, men begge vil være forældre til begge piger.
Babyer vokser trygt og fint i maven på Nanna, der er graviditetsvært.
Æggene er ikke hendes, og Nanna har sin egen familie med mand og to sønner.
Dejlig nyhed
Nanna er bare glad for at kunne hjælpe Morten Kjeldgaard og Frederik Haun med at få deres store drøm om at bliver forældre opfyldt.
Og nu deler de kommende fædre, sammen med graviditetsværten Nanna, en dejlig nyhed.
”Vi har lige været til en vellykket 2. trimester-scanning - pigerne er præcis, som de skal være.”, skriver Frederik Haun på Instagram.
2. trimester er 13.-27. uge af graviditeten og 2. trimester-scanning foretages som regel i uge 20.