5. feb. 2025
Af Helle Skram de Fries

Morten Kjeldgaards mutti jubler: Glæder sig til en særlig oplevelse

Morten Kjeldgaard og mor Inge-Lise Kjeldgaard.
Morten Kjeldgaard og mor Inge-Lise Kjeldgaard.
Foto: Kaspar Wenstrup.
Efter tre uger uden sine børnebørn ser mor Inge-Lise frem til en bestemt ting.

- De er blevet så store – og fine, lød det fra Morten Kjeldgaards mor, Inge-Lise Kjeldgaard.

Hun mødte onsdag 5. februar op i Park Bio i København for at deltage i snigpremieren på DR-programmet ”Far, far og børn” om hendes søn og svigersøns kamp for at bliver forældre.

Morten Kjeldgaard med mor Inge-Lise Kjeldgaard.
Morten Kjeldgaard med mor Inge-Lise Kjeldgaard.
Foto: Kaspar Wenstrup.

Inge-Lise har været i Thailand for at besøge Mortens lillebror, Thomas og hans kone.

Derfor havde hun i en periode ikke set sine to små børnebørn, Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns tvillingepiger, Nora og Emma, der blev født 27. september.

Tvillingerne Emma og Nora.
Tvillingerne Emma og Nora.
Foto: Privat.

Skal passe pigerne

- Pigerne har udviklet sig så meget, kunne hun konstatere.

Inge-Lise Kjeldgaard, der bor i Nørresundby, fortalte desuden:

-Jeg skal herover igen den 17. februar, når Morten og Frederik skal i ”Aftenshowet”. Så skal jeg passe pigerne, og det glæder jeg mig til.

Morten Kjeldgaard og Frederik Haun.
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun.
Foto: Kaspar Wenstrup.

!7. februar sendes det første program i dokumentaren på DR1.

At passe de to babyer, der blev født 27. september, på én gang er ikke noget, der skræmmer Inge-Lise.

- Nej, nej, jeg kan sagtens passe begge to alene, forsikrede hun.

Nora og Emma.
Nora og Emma.
Foto: Privat.

De to små piger, Nora og Emma, var dog ikke med til snigpremieren 5. februar.

De blev passet af Frederik Hauns søster Sara.

Mere om: