Morten Kjeldgaards ord i bryllupstalen fik tårerne frem hos hans elskede Frederik Haun
Frederik Haun var ikke i sekund i tvivl om, at den mand, han sagde ja til 28. maj, elsker ham.
Men han blev dybt berørt, da hans livs kærlighed, Morten Kjeldgaard, holdt tale for ham ved middagen efter vielsen.
”Det er ingen hemmelighed, at Morten er nordjyde og til tider en mand af få ord - så jeg blev virkelig rørt over hans tale.”, skriver Frederik Haun på sin Instagram-profil, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe fotos og tekst fra.
Lommetørklædet måtte frem
Frederik Haun måtte have lommetørklædet frem under gemalens tale.
Han forklarer, at det i starten af forholdet var lidt svært for ham, at han selv bruger anerkendende ord meget, mens Morten er lidt mere nøjsom med dem.
”I dag har jeg lært at leve højt på dem i lang tid, når de kommer”, bemærker han.
Også plads til grin
De kærlige ord kom så til fulde ved parrets romantiske bryllup på Sonnerupgaard Gods, hvor Morten Kjeldgaard tale også fik grinet frem hos Frederik Haun.
Du kan se flere fotos fra det fantastiske bryllup her.
Du kan også læse den store eksklusive reportage fra dagen i det nummer af BILLED-BLADET, der er ude nu.