25. feb. 2013
Af af Helle Skram de Fries

88-årige Bent Fabricius: Jeg er ikke gammel nu

Bent Fabricius-Bjerre
Bent Fabricius-Bjerre
Foto: AOP
I Bent Fabricius-Bjerres optik er 88 år ingen alder. Han er overbevist om, at han har ti gode år endnu.

Hverken fysisk eller mentalt føler 88-årige Bent Fabricius-Bjerre sig gammel.

- Genetisk er jeg født til at have en god mulighed for at blive gammel. For jeg er ikke gammel nu, fortæller den 88-årige komponist i et interview i B.T.

Han fortæller også, at han har en onkel på 104 år, men at hans far døde rimeligt tidligt - som 83-årige.

- Det var fordi han røg en del og fik cancer. Men hans brødre blev alle i 90'erne. Så jeg har måske 10 gode år endnu, mener Bent Fabricius-Bjerre i interviewet.

Helbredet er fint. Bent Fabricius spiller tennis tre gange om ugen - med blandt andre Asger Aamund og Eddie Skoller.

- Og så rider jeg to gange om ugen i Dyrehaven sammen med en af mine sønner. Jeg har halvpart i en hest, Rainbow, der står opstaldet ved Dyrehaven.

Døden er ikke noget, den dygtige komponist frygter.

- Jeg vil gerne sove stille ind, eller også skal de ske sådan bum. Men hvad fanden skal man være bange for, spørger komponisten, der 16. marts får tildelt en Æres-Bodil for sit fremragende virke.

Læs mere om: