18. feb. 2025
Af Majken Munk

Anede slet ikke, han gjorde det: Kandis-Johnny står bag gimmick

Johnny Hansen
Johnny Hansen
Foto: Martin Høien
Det er velkendt, at Johnny Hansen har mange talenter, men de færreste vidste nok, at han også står bag en ting, der kom frem i en liveudsendelse.

Johnny Hansen er ikke ”bare” musiker.

Han kan også kalde sig forfatter, ejendomsmodul, tv-stjerne og meget mere. For han er en mand af mange talenter.

I radioprogrammet ”Residensen”, der sendes på P3, blev endnu et af hans – måske – ukendte talenter afsløret.

Det fremgår af en video på P3’s Instagram, hvor et klip fra radioudsendelsen er blevet delt.

Her taler de to værter med Bettina, der med sin mand ejer Bromølle Kro.

Hun har ringet ind, fordi de i ”Residensen” leder efter den bedste ventemelodi, der findes. Altså den melodi, der spiller, når man ringer op til nogen eller noget, før der er nogen, der svarer.

Og det er her, at Bettina har et godt bud.

For da bliver Bromølle Kros ventemelodi spillet, og det er da vist en velkendt stemme, der står bag den.

Det er nemlig selveste Kandis-Johnny.

Bettina fra Bromølle Kro afslører, at hun selv hader dårlige ventemelodier, som bare består af en dårlig melodi.

Heldigvis kender hun Johnny Hansen, og derfor spurgte hun ham, om han ikke ville lave en god ventemelodi til kroens telefon.

Den gode idé ramte ham, da han var gået for sig selv.

- Så en dag sidder han nede på toilettet, og så siger han: ”Jeg tror, jeg har den!” Det kan man også bruge toilettet til, fortæller Bettina i radioprogrammet.

Johnny Hansens hit af en ventemelodi kan høres i klippet fra radioprogrammet.

Mere om: