Anni-Frid Lyngstad troede, hende far var død – men så ringede han!
Anni-Frid Lyngstad var i ABBA's storhedstid på forsiden af alle magasiner i stort set hele verden.
Et tysk ungdomsmagasin skrev et portræt af hende og hendes barndom.
Bladet skrev, at hendes tyske far, Alfred Haase, døde, da hans skib blev sænket tæt på Danmark i slutningen af krigen.
Og at hendes mor døde af nyresvigt.
En mand fandt bladet på sin datters værelse og genkendte navnet Alfred Haase.
Det var navnet på hans far, der altså ikke var død!
Kendte ikke til sin datter
Alfred Haases yndlingssang var ABBAS ”Fernando”, men han anede ikke, at det var hans datter, der sang den.
Faktisk vidste han slet ikke, at Synni – Anni-Frids mor, der havde mødt Alfred i Norge, da han som tysk soldat var udstationeret der- i sin tid havde født hans datter.
I 1977 mødte Frida sin far for første gang.
Mødet blev arrangeret af Benny Andersson, Anni-Frids kæreste.
Derefter talte han med Frida, der til sidst indvilgede i at mødes med sin far.
Hvordan det helt præcist gik til, er der lidt uenighed om.
Hvad der er sikkert er, at de på trods af sprogbarriererne – han talte ikke svensk, og hun talte ikke tysk – omfavnede hinanden.
Det var mærkeligt for hende, udtalte hun efterfølgende. Han mødte sine børnebørn, og hun fik sat ansigt på sit ophav, og hun hørte om sine to halvsøskende.
Men det blev ikke den far-datterkontakt, de ville have haft, hvis de havde fundet hinanden, da Frida var barn.
Nogle kilder mener, at det blev far og datters sidste møde.
Giftede sig med Benny
Frida var glad for, at Benny havde sørget for, at mødet blev til noget.
Alfred blev dog ikke inviteret, da parret året efter valgte endelig at få papir på hinanden efter otte års forlovelse.
Kun 20 venner, deriblandt selvfølgelig Björn og Agnetha, blev inviteret til fest.
Alt var godt.
Frida levede det liv med turné verden rundt, som hun drømte om som ung, og hun var nu gift med sit livs store kærlighed.
Men lykken var kort: Frida og Benny blev skilt allerede to år efter.
Og ABBA gik i opløsning.
I aften kan du se dokumentaren "ABBA – imod alle odds" på DR1.