16. mar. 2014
Af af Dorte Quist

Basim: Nu er jeg en god sanger

Basim talte med BILLED-BLADET om sin udvikling som sanger.
Basim talte med BILLED-BLADET om sin udvikling som sanger.
Foto: Martin Høien
Melodi Grand Prix-vinderen Basim øver sin sangstemme hver eneste dag. Derfor ved han med sig selv, at han er blevet en god sanger.

Da Basim i 2008 medvirkede i "X Factor" charmerende han mange seere med glimtet i de brune øjne. Men det gik ikke ubemærket hen, at den unge mand havde endog meget svært ved at holde tonerne. I dag, hvor Basim har vundet det danske Melodi Grand Prix med sin egen "Cliche Love Song", ved han med sig selv, at de falske toner og den uslebne teenagestemme er fortid.

- Jeg tager min karriere som sanger meget seriøst, og derfor har jeg også arbejdet med min stemme. Først og fremmest udvikle en stemme sig jo enormt, fra man er 15 år til 21 år. Dernæst er stemmen en muskel, og de bliver jo stærkere og bedre, jo mere man træner dem. Derfor har jeg trænet og trænet hver eneste dag lige siden "X Factor", og nu ved jeg, at jeg synger godt og rent, fortæller Basim til BILLED-BLADET.

Basim har helt bevidst valgt ikke at få en sangtræner, men har i stedet selv øvet og sunget hver eneste dag. Lige nu er det i hans lejlighed på Islands Brygge, at naboerne kan nyde godt af hans rene røst, når der bliver øvet sang frem til det internationale Melodi Grand Prix den 10. maj i B&W Hallerne på Refshaleøen.

Læs mere om: