13. maj. 2016
Af Maria Rode Olsen

Birthe Kjær fik Stockholm til at synge med

Birthe Kjær
Birthe Kjær.
Foto: POLFOTO
Birthe Kjær malede Stockholm rød, da hun optrådte i grand prix-byen.

Der er stadig gang i de gode gamle grand prix hits, når festen er i gang under "Eurovision Song Contest".

Det fik Birthe Kjær at føle, da hun natten til torsdag optrådte på Euro Club, en natklub hvor fans, presse og deltagere til Eurovisionen mødes for at feste, i Stockholm.

Birthe Kjær optrådte blandt andet med "Vi maler byen rød", som skaffede hende en flot 3. plads til Eurovisionen i Lausanne for 27 år siden, og det internationale publikum var ellevilde.

- Det var en fantastisk stemning, og jeg var meget rørt over, at publikum fra alle lande kunne synge med på "Vi maler byen rød", skriver Birthe Kjær til BILLED-BLADET.

Den 67-årige sanger satte også gang i dansegulvet, da hun sang det norske grand prix hit "La det swinge", som blev sunget af Bobbysocks tilbage i 1985.

Birthe Kjær
Birthe Kjær optrådte i Euro Club i Stockholm.
Foto: POLFOTO

Efter sin optræden blev Birthe Kjær i Stockholm for at se den 2. semifinale, hvor Danmark deltog.

Desværre blev det ikke til en lige så stor succes for Lighthouse X, som det var for Birthe Kjær i 1989, da de danske drenge ikke kom videre til finalen den 14. maj.

Læs mere om: