3. mar. 2025
Af Christinna Braun

Birthe Kjærs ikoniske kjole skulle have været helt anderledes, men i hu hej hast blev planen ændret totalt

Birthe Kjær.
Birthe Kjær.
Foto: Lars H. Laursen og DR
Mange husker Birthe Kjærs ikoniske kjole fra Melodi Grand Prix 1989, men faktisk skulle hendes outfit have været helt anderledes.

Birthe Kjær sang sig ind i danskernes hjerter med ørehængeren ”Vi maler byen rød” ved Dansk Melodi Grand Prix i 1989.

Det er dog ikke kun sangen, der huskes af unge og gamle i dag: Også Birthe Kjærs ikoniske røde kjole står lysende klart for mange.

Men faktisk skulle Birthes Melodi Grand Prix-outfit have været helt anderledes.

Det fortalte Birthe Kjær, da hun forleden gæstede Aftenshowet på DR.

- Vi havde nogle problemer, fordi at først havde vi tænkt os, at jeg skulle have sådan et jakkesæt på, og så skulle nogen rive bukserne af mig, og så skulle der folde sig en stor rød kjole ud, men jeg lignede en rullepølse i de bukser der. Vi kunne ikke skjule den kjole. Og så hu hej hast fik jeg syet den der, som det så endte med at blive. Og den er jo nærmest helt ikonisk, fortalte Birthe Kjær i Aftenshowet.

Årets Melodi Grand Prix kan ses på DRTV, og på DR Gensyn kan de gamle shows – helt fra 1979 – nydes.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-03/6318154.jpg
Foto: DR

Mere om: