Bryan Rice er blevet far til en pige
En ny regnbuefamilie har set dagens lys. Sangeren Bryan Rice, der danner par med Mads Enggaard, har nemlig stiftet familie med veninden Anne Gry Henningsen. Sammen har de fået en lille pige torsdag.
Vind drømmerejse – deltag gratis
Glade og spændte
- Tusind tak for den store interesse for vores familieforøgelse tidligere i dag. Vi er alle utroligt glade, rørte, spændte på det hele, og ikke mindst trætte. Hun er en smuk og sund lille pige. Som før skrevet, har vi ikke planer om at udtale os yderligere og sætter stor pris på at kunne lære at være en lille familie for os selv. Hilsener fra barselsparadiset, skriver Bryan Rice i en Facebook-opdatering, som BILLED-BLADET har fået lov til at citere fra via hans management.
Bryan Rice, som bl.a. har været med i Melodi Grand Prix, har glædet sig til meget sin nye rolle.
- Vi venter med at se, hvordan vi skal bo. Vi vil gerne lige have lov til at etablere vores familie først, sagde Bryan Rice for nylig til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Bryan Rice skal være far - se den gravide mave på Anne Gry