Dansk popband står bag den nye officielle EM-sang
Inden længe går det løs, når Danmark skal med til EM, som denne gang delvist spilles på hjemmebane.
Traditionen tro betyder det, at der er lavet en ny, officiel fodboldsang.
Landsholdet synger med
Tidligere har Thomas Helmig, Dodo & The Dodos, Big Fat Snake og Rocazino været lydmuren, når landsholdet har været til slutrunder.
Denne gang er det popbandet Alphabeat, som har fået æren af at stå bag den officielle sang til EM i fodbold.
Det blev offentliggjort tirsdag, og sangen kan høres fra den 4. juni.
Titlen på det nye nummer er "Danmarks Dynamite", og landsholdsspillerne synger selv et vers - for første gang i mere end 30 år.
Alphabeat med Stine Bramsen og Anders SG i front blev dannet for mere end 15 år siden, og de har gennem tiden lavet et væld af pophits som blandt andet "Fascination", "The spell" og "Shadows"