Dario Campeotto for syg til Dansk Slager Parade: Her er hans afløser
Hele Danmarks Dario Campeotto, 83, blev ramt af sygdom tidligere i år, og det var usikkert, om han ville blive frisk nok til at optræde til Dansk Slager Parade.
Så i samråd med Dario besluttede Dansk Slager Parades direktør, Stig Ulrichsen, at lade Dario blive hjemme og komme helt på højkant, inden han træder op på scenen igen.
Det skriver Dansk Slager Parade på hjemmesiden.
“Ingen af os kan bære at være med til at gøre Darios kamp hårdere, end den er. Til gengæld er vi helt klar til at præsentere ham igen, når han er klar” – lyder beslutningen fra Stig Ulrichsen på hele holdets vegne.
Hjælp fra uventet side
Nu er der kommet hjælp fra uventet side fra en afløser til den levende legende.
Valget faldt på entertaineren Anders Bircow, der helt sikkert sørger for et gensyn med “Angelique”, så Dansk Slager Parade leverer en hilsen fra Dario – og der vil helt sikkert også komme et par “trut” fra et par af Linje 3’s store folkekære succeser.
Dario får fred og ro til at komme ordentligt til hægterne – og publikum kan glæde sig til, at Karin Strand-Holm præsenterer Dorthe Kollo, Lise Haavik, Michael Jensen og Anders Bircow sammen med Klaus & Servants, der ud over også at give egne ældre og nye hits glæder sig til at stille op på linje med Anders Bircow.