Læs også
Dario har fået kræft
For en måned siden meldte Dario Campeotto ud, at han er blevet diagnosticeret med kræft.
– Jeg havde håbet at kunne opfylde de job, der er i kalenderen, men de må foreløbig udsættes. Nu må jeg bruge alle kræfter på at blive rask.
– Det vigtigste er nu at kæmpe for mit helbred, skrev den folkekære sanger i en e-mail til Ritzau.
Til BILLED-BLADET fortæller hans søn Filippo Campeotto, 31, hvordan han har det:
– Far er superfrisk og ved godt mod. Han har sin humoristiske sans som altid, siger Filippo.
– Vi ved ikke, hvordan det kommer til at gå med far, så vi tager en dag ad gangen, siger han.