Den vordende far L.O.C. - Jeg er ængstelig og lykkelig
- Jeg kommer alene, fordi Christiane er til en familiefest. En stille en af slagsen. Og så kunne jeg jo lige så godt gå til Voice '16 koncert i Tivoli. Jeg ville helst være blevet hjemme så tæt på terminen, men Christiane kan ikke finde ud af at sidde stille. Så nu hvor hun ikke var hjemme, kunne jeg lige så godt gå herind, sagde en spændt rapper, Liam O'Connor, da han ankom til radiostationen The Voices traditionelle store koncert på Plænen i Tivoli.
Får en søn
Sammen med Christiane får Liam O'Connor om ganske få dage en søn, der allerede har fået sit navn, Constantin. Liam selv nedkommer med en opsamlings-cd i begyndelsen af oktober, og bagefter venter en turne rundt i Danmark.
- Jeg har ingen ide om, hvordan det bliver, når babyen kommer. Jeg prøver at forberede mig så godt, at jeg bare skal møde op, når det sker. Jeg gør mig ikke rigtig nogen forestilling om, hvordan jeg vil reagere. Jeg glæder mig - og er ængstelig og lykkelig på samme tid.
- Med hensyn til min turné, så er både Christiane og jeg drevet af vores arbejde. Det kan man ligesom også se af vores forhold. Men vi forsøger at køre en god balancegang mellem vores arbejde og privatliv, og det tror jeg, at vi vil forsøge at forsætte, når babyen kommer.
Baby ikke backstage
- Vi er begge to mennesker, der ikke får noget at spise, hvis vi ikke arbejder for det, eller selv sætter noget i gang. Så det er en nødvendighed for mig at turnere, siger Liam O'Connor, der dog afviser, at babyen kommer med backstage på hans kommende turne.
- Jeg spiller meget højt ved mine koncerter. Der er noget meget højt bas, så jeg tror ikke at babyen kommer til at sidde ude bagved, sagde den vordende far med en grin.
Parret var fornylig sammen til Manu Sareens bryllup.