Derfor flytter Julie Berthelsen og familien igen
Det er blot to år siden, at Julie Berthelsen og familien flyttede fra Odder til Solrød, og nu har familien igen rykket teltpælene op.
Denne gang har de dog ikke flyttet dem så langt.
- Det er samme by men et andet sted, og det har vi gjort efter et par måneder, hvor vi ikke lige vidste, hvor vi skulle hen, og hvad der skulle ske. Det blev besluttet på familierådet, at vi bliver i Solrød, fortalte Julie Berthelsen, da hun var til filmpremiere med familien.
Julie Berthelsen: Vi tager den lidt med ro
Gennem de sidste 12 år har de boet på otte forskellige adresser, og denne gang har de altså valgt at blive boende i det område, de kender.
De har flyttet rundt på grund af Julie Berthelsens mand, som gennem årene har spillet i forskellige håndboldklubber. Minik Dahl Høegh begyndte for to år siden at spille for Ajax København, og det er altså også grunden til, at familien dengang flyttede til Sjælland. Lejeperioden for boligen varede dog kun i to år.
De er nu gået, men familien har altså besluttet sig for at blive boende i Solrød.
- Det er også leje, men det er ubegrænset. Vi tager den lidt med ro nu, og så må vi se, hvad der sker, fortalte Julie Berthelsen, der glæder sig til at snart at skulle rundt og spille julekoncerter.