Dorthe Kollo fornemt hædret i Berlin
Hun debuterede allerede som barn med sangen ”Min Piphans”, og nu, 60 år efter, modtog Dorthe Kollo i weekenden den 7.-8. januar ”Smago Award”-prisen for 60 år i branchen.
En hæder, inden dansk kunstner nogensinde har opnået. Prisen blev overrakt ved et stort show i Berlin.
Lang hitliste med Dorthe Kollo
Dorthe Kollo, der er født 17. juli 1947 er kendt for adskillige hits – blandt andre i 60’erne og 70’erne med ”Gid du var i Skanderborg” og ”Velkommen til verden”.
Og Dorthe Kollo-hitlisten er lang.
I 1964 blev den danske sangerinde lanceret i Tyskland på Bent Fabricius-Bjerres selskab Metronome og hittede med ”Junger Mann mit roten Rosen”.
Hun fik stor succes i Tyskland, solgte millioner af plader og havde sit eget radio- og TV-program.
Dorthe Kollo er stadig knyttet til Danmark
I 2007 blev Dorthe Kollo gift med skibsreder Heiner Dettmer, og parret bor skiftevis i Bremen og i ferierne i deres hus på Mallorca.
Men Dorthe Kollo føler sig stadig knyttet til Danmark, og ægteparret har et hus på Enø ved Karresbækminde, hvor Dorthe Kollo opholder sig, når hun er i landet.
Så sent som sommeren 2016 var Dorthe Kollo, sammen med Johnny Reimar, vært ved "Fællessang" i Karrebæksminde sankthans aften.
Den prisbelønnede sangerinde har to voksne døtre. Nathalie, som hun fik i ægteskabet med operasanger Rene Kollo, og Jill, som hun fik i sit ægteskab med Bernd Klinkert.
LÆS MERE: Dorthe Kollo: Min mor vogtede altid over mig