Efter Leos bisættelse: Smilet er tilbage på Sussis læber
Det har været en hård tid for Sussi.
Hendes livs kærlighed, Leo, gik bort den 18. februar, og den 25. februar blev han bisat.
Og selvom hun uden tvivl stadig er i sorg, så er der lysere tider på vej.
Det fortæller hun på sin Instagram-profil.
Her deler hun nemlig et billede af sig selv med et smil på læben. Den primære årsag til det er - foruden hendes utrolige positive sind generelt – at hun glæder sig over det gode vejr, der har ramt Danmark rettidigt i forhold til årstidens officielle skift fra vinter til forår.
Til billedet skriver hun, at hun kun kan være glad, når vejret er så godt, og at hun har haft en masse god tid til bilen, som hun fortæller længe, har trængt til en lille opfrisker.
Hun bruger også det gode vejr på at komme i haven, hvor hun har fået fjernet grene fra græsplænen. Og så er der også tittet små fugleunger frem.
Fredag den 3. marts skal der også gang i stemmen igen. Her skal ”Sussi og drengene” nemlig spille på Jernkroen i Nibe, og lørdag går turen til Løgstør Parkhotel.
Og mon ikke, at der bliver sendt en kærlig tanke til Leo undervejs.