Læs også
Lars Lilholt om hustruen: Vores ufødte børn dryssede tryllestøv ned over os
Lars Lilholt blev i februar opereret for tarmkræft.
Operationen gik godt, og den populære sanger er nu erklæret kræftfri.
Efter operationen tilstødte dog uventede komplikationer, der betød, at 69-årige musiker måtte opereres igen, denne gang for tarmslyng og bughindebetændelse.
Komplikationerne har betydet, at Lars Lilholt har været indlagt i syv uger på Skejby Hospital i Aarhus.
Selvom sangerens genoptræning er i fuld gang, må han desværre aflyse forårets koncerter. Lægerne har givet grønt lys for, at Lars Lilholt kan genoptage sin sommerturne i juni.
Efter planen bliver første koncert den 3. juni i Tivoli Friheden i Aarhus, hvorefter Lars Lilholt og bandet drager på turne med 25 planlagte koncerter.