8. feb. 2025
Af Pelle Rigtrup

Er også scenevant: Her er Malte Eberts kendte kæreste

Malte Ebert.
Malte Ebert.
Foto: Hanne Juul
Malte Ebert har de seneste år været en af landets mest populære sangere, men han er ikke den eneste i privaten, som er vant til at stå på en scene.

Siden han i 2016 brød igennem lydmuren med karakteren "Gulddreng" har Malte Ebert haft enorm succes.

Det er blevet til utallige hits - først som "Gulddreng" og senere som sig selv - og i dag er 30-årige Malte Ebert en af landets mest populære musikere.

Men det er ikke kun karrieremæssigt, at det kører på skinner for Malte Ebert.

Privat fandt han for nogle år siden kærligheden i en kvinde, der ved alt om, hvad det vil sige at stå på en stor scene.

Siden sensommeren 2023 har han således dannet par med den professionelle danser Didde-Mie Lykke From, der blandt andre har danset for sangerinden Dua Lipa og hitgruppen Black Eyed Peas.

Malte Ebert og Didde-Mie Lykke From.
Malte Ebert og Didde-Mie Lykke From.
Foto: Martin Høien

I 2022 kunne danskerne desuden følge hende på TV 2, da hun medvirkede i programmet "Korpset".

Didde-Mie Lykke From i "Korpset".
Didde-Mie Lykke From i "Korpset".
Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Mere om: