Grand Prix-vindere inviterer til gratis koncert
Snart starter Grand Prix-festen i Stockholm, når Eurovision 2016 skydes i gang i midten i maj.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Lighthouse X, bestående af Johannes Nymark, Søren Bregendal og Martin Skriver, er Danmarks repræsentanter i den store sangkonkurrence, og inden de drager til Sverige for at blive helt klar, inviterer de til en speciel, gratis koncert mandag aften.
Koncerten foregår på internettet, hvor drengene spiller live for hele verden klokken 20.00 dansk tid. Man skal blot gå ind på Call Mes hjemmeside og sørge for, indstillingen står på "Live" i højre hjørne.
Ud over vindersangen "Soldiers of love" er der også mulighed for at høre nogle af Ligthouse Xs andre sange i løbet af den én time lange koncert.
- Vi har aftalt, det bliver en koncert, som vi plejer at holde dem, hvor vi også svarer på spørgsmål og fortæller lidt om, hvad vi går og laver, og så spiller vi otte til ti sange afhængigt af, hvor mange spørgsmål, der tikker ind, siger Lighthouse X til BILLED-BLADET om koncerten.
Stil bandet spørgsmål
Man kan også stille Grand Prix vinderne spørgsmål, som de vil besvare under koncerten.
Det gør man inde på samme hjemmeside, hvor der i højre hjørne er en knap, der hedder "Questions". Her skal man trykke, og så kan man skrive sit spørgsmål til drengene, hvis man også udfylder felterne med navn og e-mailadresse.
Koncerten med Lighthouse X sendes mandag den. 25. april klokken 20 på "Call Me"s hjemmeside og er helt gratis at følge med i.