To hjerter i takt: Rebecca Brüel og Troels Trier

De mødtes i 1981.

- Ja, du skyldte mig penge, husker Troels Trier.

- Nej, jeg gjorde ikke. Jeg skulle låne et klaver, og du var ikke hjemme. Så kravlede jeg ind af kældervinduet hjemme hos dig og tænkte: "Nej, hvor er her hyggeligt!", korrigerer Rebecca Brüel med et stort grin.

Gode grin er der mange af i den hyggelige stue på gården i Kerteminde, hvor den musikalske og private duo har boet siden 1991.

Da de mødtes, kom de fra hvert sit band. Rebecca spillede i Jomfru Ane Band sammen med tvillingesøsteren, Sanne, og Troels Trier var engageret i Røde Mors Rockcirkus.

Tiderne havde skiftet, og musikbranchen var blevet til en industri, så da Rebecca og Troels var blevet private partnere, besluttede de at prøve noget nyt sammen.

Bøf med løg
Med et elektrisk piano og en kuffert fuld af spøg og skæmt-rekvisitter drog de ud til bodegaer og små spillesteder.

- Vi var venstrefløjens svar på Sussie og Leo, men det, der startede som eksperiment, blev hurtigt stort. "Bøf med løg"-pladen blev et kæmpe hit, og så gik det ellers stærkt, fortæller Troels Trier.

30 år er det nu blevet til, og det markerer Troels og Rebecca med et eksklusivt bokssæt, "Komplet & Rariteter" - indeholdende otte mindeværdige cd'er og en dvd. Det blev så fejret med et herligt release-party på Grilleriet i København, hvor menuen naturligvis var bøf med løg.

Det er hyggeligt, rart og meningsfyldt at være hjemme hos Rebecca og Troels. Vi drikker øl af flasken og taler i øjenhøjde.

Rebecca og Troels har intet at skjule, intet de pynter på. De er ærlige med sig selv, og sådan har det altid været. Det er da også Rebeccas opskrift på, at deres forhold er så langtidsholdbart.

- Selvfølgelig har vi da konflikter, men vi har altid smidt tingene på bordet og taget fat om ondets rod.
Professionelt skyldes deres holdbare succes en blanding af talent og masser af slid og slæb.

Stor sorg
For nylig måtte de gennem den store sorg atsige farvel til Rebeccas tvillingesøster, Sanne, som boede hos dem den sidste tid, inden hun døde af kræft.

- Det er som at miste en del af sig selv. Der er så meget, der minder mig om Sanne, og jeg savner hende så forfærdeligt, fortæller Rebecca, mens tårerne løber.

- Vi har gjort alt sammen, og det er svært. Det er okay at være ked af det, så jeg har en markvej heromme bagved, som jeg har døbt Solitudevej. Der går jeg ud og råber og skriger, siger Rebecca og tilføjer med et lille smil:

- Jeg har heldigvis min dejlige Troels.