Husker du? 18 år siden Brødrene Olsen vandt Eurovisionen
Lørdag den 12. maj går det løs i Lissabon, hvor den danske viking, Jonas Rasmussen, skal forsvare Danmarks ære ved finalen i Eurovision. Inden finalen har boomakerne tippet Rasmussen til en placering under top-10. Men sådan så det også ud i 2000, da Brødrene Olsen skulle på scenen med "Fly on the Wings of Love" Det gik som bekendt en del bedre, en bookmakerne havde spået.
Først havde de tage hele Danmark med storm med den fantastiske vindersang "Smuk som et stjerneskud".
Så rejste de over sundet til Globen i Stockholm og spillede den engelske version "Fly on the Wings of Love", som blev modtaget med jubel.
Brødrene Olsen kom, så og sejrede den aften i Sverige. De vandt Eurovisionen som de første danskere siden 1963, hvor Grethe og Jørgen Ingmann sikrede sig sejren med "Dansevise".
LÆS MERE: Brødrene Olsen er Danmarks bedste Grand Prix-vinder
Kæmpe Brødrene Olsen-hit
Sangen blev et kæmpe hit på både dansk og engelsk.
Oprindeligt havde Jørgen Olsen ikke skrevet sangen til Melodi Grand Prix, så teksten var på engelsk, men de danske regler krævede dengang, at alle sange skulle være på dansk, så han måtte til tasterne og frembringe en dansk tekst, som Brødrene Olsen kunne deltage med.
Det blev til "Smuk som et stjerneskud", som i dag bliver brugt landet over som kærlighedserklæringer til bryllupper og fødselsdage.
Både den danske og engelske version er at finde på albummet "Wings of Love" fra 2000, som er det Brødrene Olsen-album, der har klaret sig bedst på hitlisterne. Albummet lå nemlig nummer et på hitlisten i 15 uger.
Grand Prix-veteraner
Da de tog sejren i 2000, var det langtfra første gang, Brødrene Olsen deltog i Melodi Grand Prix. Faktisk havde Jørgen deltaget hele seks gange - fire af dem med selskab af Noller.
Første gang var med sangen "San Francisco", som brødrene Olsen deltog med i 1978. Dengang rakte det til en andenplads.
Efter triumfen i Stockholm har Jørgen igen forsøgt sig som solist, ligesom Brødrene Olsen har stået på deltagerlisten en enkelt gang.