9. sep. 2018
Af Casper Nielsen

Husker du Lecia fra Laban - her er hun i dag

Lecia Jønsson, Ivan Pedersen
Lecia Jønsson, Ivan Pedersen
Foto: PR
Lecia Jønsson er i gang med sine erindringer, men udelukker et nyt LABAN-comeback

Lecia Jønsson lagde sin sangstemme til evergreens som ”Hvor skal vi sove i nat”, ”Rør ved mig” og mange andre store sange.

Hun var en del af The Scarlets og tog derpå springet og blev en ”Laban” sammen med Ivan Pedersen - en duo, der blev ligeså synonyme med 1980’erne, som Lecias store touperede hår, og Jørgen de Mylius’ ”Eldorado”.

Lecia skriver bog

Nu er Lecia ved at genskabe det hele – og mere til.

- Jeg skriver, så jeg er næsten er helt vindøjet, siger Lecia Jønsson til BILLED-BLADET.

-Det er meget omfattende, og jeg har allerede skrevet omkring 200 sider, så jeg kan da godt se, at bogen nok ikke kun bliver på 400 sider. Man skal jo også have en masse billeder med. Det kan jeg godt lide, for de fortæller jo ligeså meget historien, siger Lecia, der i bogen går helt tilbage til sin barndom i Avedøre.

https://imgix.billedbladet.dk/20180802_mho8788.jpg
Lecia Jønsson
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Runder 70 år

Den begyndte den 18. september 1948 – og det betyder, at Lecia i år runder 70 år den 18. september.

-Og når man fylder 70, har man jo efterhånden noget på hjertet, siger Lecia, der valgte at trække sig lidt ud af rampelyset i begyndelsen af 1990'erne.

Hvad med at give Laban en genopstandelse?

-Vi har talt om det, Ivan Pedersen og jeg. Men for femten år siden fik han lidt kolde fødder, så nej. Men hvorfor det ikke bliver til noget, vil jeg også forklare i min bog, siger Lecia, og holder dermed på sin hemmelighed, indtil bogen er færdig og kan udkomme.

Læs mere om: