18. jul. 2023
Af Christinna Braun, Caroline Andersen

Ihan Haydar afslører lykkelig nyhed på den pink løber

Ihan Haydar. 
Ihan Haydar.
Foto: Dan Mariegaard
Trommeslageren Ihan Haydar deler en lykkelig nyhed på den pink løber.

Det var en jublende glad Ihan Haydar, der troppede op på den pink løber til premieren på den nye ”Barbie”-film.

LIGA-trommeslageren Ihan Haydar, 30, afslørede med et stort hvin, at der gemmer sig en lille guldklump i hendes mave.

- Ja! Det er så dejligt! Jublede Ihan Haydar på løberen.

Den lille ventes at komme til verden i slut november/start december, fortæller hun.

Hun og ægtefællen Esben kender endnu ikke kønnet på babyen.

- Vi ved det ikke endnu. Vi har fået det skrevet ned på et lille stykke papir, men vi har ikke kigget. Vi kigger i næste måned, hvor vi holder en gender reveal. Så der finder vi ud af det sammen med vores familie og venner, lyder det fra Ihan Haydar.

Ihan Haydar er kendt som trommeslager i bandet LIGA og som tidligere vært på Voice Junior. Hun har deltaget i Melodi Grand Prix to gange - første gang i 2012 med Soluna Samay med sangen "Should've known better" og anden gang i 2022 med bandet REDDI, der sang "The Show."

https://imgix.billedbladet.dk/2023-07-18/_61m5825.jpg
Hun afslørede på løberen, at hun er gravid med sit første barn.
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: