1. nov. 2012
Af af Helle Skram de Fries
Johnny Hansen tæt på at fri til Gitte
Johnny Hansen og Gitte Mortensen
Foto: Niels Henrik Dam
Johnny Hansen og kæresten Gitte Mortensen er nu så sikre på deres kærlighed, at der lurer et frieri lige om hjørnet.
Kandis-sanger Johnny Hansen og kæresten Gitte har netop været på ferie i Tyrkiet med deres fem måneder gamle baby Nicklas. Den nærmeste fremtid byder blandt andet på et giftemål. Parret har nu væres sammen siden starten af 2010 og med lille Nicklas er de blevet en ny familie med Johnnys to døtre Cecilie på 20 og Caroline på 16 som dedikerede storesøstre.
Nu mangler de bare et bryllup, og Johnny Hansen er klar over, at det ikke kommer til at ske, før han kommer på knæ og frier.
- Ja, det skal han, jeg er den gammeldags type, erklærer Gitte.
Johnny Hansen har stadig travlt med musikken og har netop udsendt albummet "Kandis 15", men i hverdagen får han tid til at være far for lille Nicklas.