Jokeren har fundet en ny kæreste
Efter i flere år at have været kæreste med sangerinden Szhirley og efter endnu et svært brud fra ekskæresten, Kamilla Bryndum, der nåede at blive mor til Jokernes nu tre et halvt år gamle datter, har rapperen med det bogerlige navn Jesper Dahl endnu engang fundet kærligheden.
På sin Facebook-profil offentlig gør han, at hans hjerte nu tilhører den 29-årige fotomodel Louise Pedersen. Jokerens nye kæreste har i flere år boet i New York, men har nu en god grund til at være ekstra glad for Danmark. For med hendes valg af Jokeren har hun ikke blot fået en ny kæreste, hun beriger også sin fire-årige datters liv med en bonussøster. Der er et halvt års forskel på Jokerens datter Chilli, og Louise Pedersens fire-årige Maya. Så mon ikke de to nye "søstre" vil få stor glæde af hinanden, ligesom det for det nye kærestepar er en stor fordel, at de begge kender til de udfordringer, der følger med, når man skal fungere som småbørnsfamilie.