Kandis-Johnny kan næsten ikke vente: Holder jul hos sin mor og kendte far
Det er ikke Johnny Hansen og hustruen Gitte, som står for julemaden i år.
- Vi skiftes til at være hos os eller hos mine forældre juleaften, fortæller Johnny Hansen til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Vi skal være hos min mor og far i år, og det bliver rigtig hyggeligt. Første juledag mødes vi så hos os til julefrokost.
Den 58-årige Kandis-forsanger er søn af Bjørn og Gerda Hansen.
Som mange sikkert ved, så er Johnny Hansens far den 80-årige dansktopstjerne Bjørn Hansen, der er forsanger i bandet Bjørn & Okay.
Johnny Hansen ændrede sin livsstil i begyndelsen af året og har tabt over 15 kilo.
Han har dog stadig tænkt sig at nyde julemaden i fulde drag.
- Nu er det jo ikke mellem jul og nytår, at man tager på, men imellem nytår og jul, lyder det med et grin fra Johnny.