Kapelmester Henrik Krogsgaard: Det laver han i dag
– Jeg synes, corona har påvirket mig på mange måder. Også psykisk. Jeg er jo vant til at underholde, til at optræde for et publikum, og pludselig sad jeg så der ved mit flygel herhjemme og spillede noget, som ikke kunne bruges til noget som helst, for der var jo ingen at spille det for.
- Så flød tårerne. Det indrømmer jeg gerne, siger kapelmester Henrik Krogsgaard, der lige nåede at være med på den sidste Disco Tango-tur med blandt andre Gry Johansen og Annette Heick, inden landet lukkede ned.
Har fået vikarjob som organist
– Når telefonen ringer i dag, er det kun med aflysninger eller flytninger, siger han med et lille, sørgmodigt smil hen over kaffekruset, da BILLED-BLADET besøger ham i hans solgule hus i Hornbæk.
- Man bliver sindssyg af ikke at gå på arbejde, men heldigvis har jeg stadig mit lille vikarjob som organist ved Tagensbo Kirke på Nørrebro.
Naturen giver mig glæde
Henrik Krogsgaard er heldigivs begunstiget med et lyst sind. Det har han efter sin mor, så selv om han har skullet indrette sig efter diverse restriktioner på grund af corona, har glæden ved en ridetur, en tur med hundene eller en rask tur på cykel i den grad været med til at bevare humøret.
Se de dejlige billeder hjemme fra Henrik Krogsgaards solgule hus i Hornbæk i galleriet herunder: