Keld Heick opereret i halsen
Musikeren, sangeren og tv-værten Keld Heick er blevet opereret i halsen - det værst tænkelige sted for en mand, der som Heick lever af sin stemme.
Operationen for blødninger på stemmelæberne skete kun to uger før den populære vært skal stå på scenen som vært ved det store Top Charlie Show i TeliaParken, som optages af TV 2.
Keld Heick er vært til Top Charlie
- Keld skal nok blive klar til showet, lover hans hustru, Hilda Heick, der fortæller, at Keld ikke har måttet tale efter operationen.
Først i den forløbne uge har han været til stemmetræning for at få helt styr på, hvordan han skal bruge stemmen for ikke at belaste den yderligere.
Keld Heick og Hilda har sms'et
- Så der har været stille herhjemme. Vi har kommunikeret ved at skrive sammen bl.a via sms, fortæller Hilda til BILLED-BLADET.
Hun glæder sig over gemalens fremskridt, selvom han endnu ikke må synge.
Men klar til Top Charlie i Parken, det skal den populære musiker og tv-vært heldigvis nok blive.