13. apr. 2010
Af af Henrik Salling
Kim Larsen er nervøs for sin optræden for dronning Margrethe
Kim Larsen
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Gavflaben Kim Larsen er nervøs forud for sin optræden for dronningen i aften.
Sangeren Kim Larsen er ikke udpræget tilhænger af monarkiet, men når dronningen byder op til 70-års fødselsdagsfest møder den populære sanger naturligvis op til fest.
- Jeg er ikke spændt, snarere nervøs, fortalte Kim, inden han gik til lydprøve med blandt andre Sir Cliff Richard på Christiansborg forud for gallamiddagen i aften.
Kim Larsen indleder underholdningen efter hovedretten, som kommer til at bestå af kalvefilet med svampe.
At den erfarne sanger stadig kan være nervøs efter så mange år i branchen, finder han ganske naturligt.
- Mængden af nervøsitet er den samme, som dengang jeg startede, storsmilede Kim Larsen, inden han gik ind.