10. okt. 2018
Af Casper Nielsen

Kim Larsens blomster får nyt hvilested

Kim Larsen.
Kim Larsen.
Foto: Alex Tran
De mange blomster, som danskerne har lagt efter spillemandens død, skal nu flyttes til de Hjemløses Gravplads på Nørrebro.

Kim Larsen ville – ifølge hans hustru Liselotte - mene, at man ikke giver en mand blomster.

Ikke desto mindre har der ligget mange tusinde buketter over hele landet til den afdøde spillemands ære.

På Christianshavn Torv har hjemløse vogtet blomsterhavet og holdt stearinlysene i gang, nat efter nat.

Nyt hvilested

Men nu får de mange tusinde blomster et nyt formål.

Blomsterne er blevet doneret til Hjemløses Gravplads på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København.

Der kan man i løbet af efterårsferien se dem.

- Jeg synes, det er meget smuk gentus, at man har valgt dette her. Det er jo lige i Kim Larsens ånd. Han har altid støttet op om de hjemløse og gravstedet, siger Michael Espensen, der er leder af Caféen for Hjemløse til Lorry.

De hjemløses gravplads ligger på afdeling M på Assistens Kirkegård og bliver støttet af Himmelblå Fonden, hvor Kim Larsen var medlem.

Man kan læse hele den gribende reportage og se alle billederne af danskernes rørende farvel til Kim Larsen i denne uges udgave af BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb41-forsider_1.jpg
Køb BILLED-BLADET i denne uge.

Læs mere om: