Læs dem her: Rasmus Seebach og Julie Teglhus sender hinanden søde kærlighedserklæringer fra Thailand
Søndag fejrede Rasmus Seebach og Julie Teglhus 10-års-dagen for deres forhold.
Ifølge deres Instagram-profiler blev de enige om at kalde sig for kærester på en strand i Thailand, og parret fejrer dagen ved at have taget deres to sønner, Holger og Helmut, med tilbage til Thailand.
Netop på Instagram erklærer Rasmus Seebach og Julie Teglhus deres kærlighed til hinanden i opslag, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
Rasmus Seebach: Jeg fik styr på mit liv
"Jeg fik først nogenlunde styr på mit liv, da jeg for 10 år siden på en strand i Thailand fik overbevist en ufattelig smuk pige om, at NU skulle vi altså være kærester.
I aften sad vi så igen på en strand i Thailand, og i mellemtiden er der kommet to drenge mere, som den smukke pige OGSÅ holder styr på.
Shit, jeg er heldig, der er styr på det.
Lad os da bare nappe 10 år mere," skriver Rasmus Seebach på sin Instagram-profil efterfulgt af en masse hjerter.
Han deler også dette billede fra det fine øjeblik:
Julie Teglhus: Heldige mig
Også Julie Teglhus skriver søde ting til sin udkårne.
"Vi fejrer dagen ved at være taget retur, men denne gang på en lidt anden slags ferie – mildt sagt(!)
Ikke længere unge og nyforelskede, men sammen i det dejlige og på alle måder overvældende kaos, det er at have små børn.
10 år er lang tid, og livet går op og ned. Men det er (for det meste) allerbedst med dig! Heldige mig," skriver hun.
Julie deler flere billeder, blandt andet det du ser øverst i artiklen.
Se dem ved at trykke på pilen i opslaget herunder: