Lina Rafn foretrækker muskelmænd
Selvom Lina Rafn er fortaler for, at man skal elske sig selv lige præcis, som man er, så betyder det ikke, at Infernal-sangerinden ikke har fysiske præferencer, når det kommer til det modsatte køn. Her er det nemlig mænd med muskler, der ifølge den bramfri sangerinde "går lige i æggestokkene".
"Man skal kunne se på hans krop, at han er sportstrænet på en sund måde, og at hans krop har haft det sjovt, mens han trænede. Jeg er helt overbevist om, at en mand med en sund krop knalder bedre," lyder den kontante udmelding fra Lina Rafn i FEMINA.
"Min kæreste, som jeg har kendt i 10 år, er lige præcis sådan en sports-én, som jeg har beskrevet her. Selvom han godt nok hverken er springgymnast eller fra Jylland, men derimod vandpolospiller fra Nørrebro, kan det altså også godt gøre det!"